Bogen fik virkelig rykket ved mine fordomme omkring pædofili. Jeg har altid tænkt at hvis nogen var pædofil, så skulle de bures inde på livstid og det kunne kun gå for langsomt. Jeg skriver ikke dette for at glorificere pædofili, på ingen måde. Jeg skriver dette, da jeg har lært at der er nuancer. Denne bog har lært mig, at der sagtens kan gå folk derude, der har forkerte følelser omkring børn. Folk, der er bevidste om det. Folk, der kæmper imod, med alt hvad de har i sig. Folk, der ikke aner, hvordan de kan få hjælp.
Kære dumme døde Vik af Caroline Ørsum
Bogen er brutal, og der bliver ikke lagt fingre imellem hvordan stakkels Selma har det. Jeg sad flere gange og tænkte, at hold da op, hun er da en idiot, men okay. Hvordan ville jeg selv have det, hvis jeg troede at min kæreste var mig utro, og han pludselig blev taget fra mig i et biluheld, jeg måske var skyld i.
Vi var løgnere af E. Lockhart
Når man går i gang med denne bog, skal man være forberedt på at E. Lockhart har en speciel og kunstnerisk måde at skrive på. Dette var særligt grunden til, at jeg havde svært med at komme i gang med den. Jeg har haft alt for mange ting i hovedet, og har derfor ikke mentalt kunne rumme det sprog, der bruges i bogen. Men jo længere du kommer i bogen, jo lettere bliver den at læse. Det oplevede jeg i hvert fald.
Mit hjerte og andre sorte huller af Jasmine Warga
Jeg finder denne bog meget realistisk, og jeg synes personernes reaktioner er meget virkelighedstro, uden det slør af romantisering, der ofte ligger sig hen over Sick-litt genren.
Jeg havde igennem hele bogen ingen anelse om hvor den bar hen ad. Den kunne gå i alle retninger, og min hjerne kværnede derudaf mens jeg vendte siderne. Fed oplevelse.
Som stjerner på himlen af Jennifer Niven
Jeg er meget glad for at denne bog har krydset min vej. Dette er en bog, der tager meget tunge emner op. Død, selvmord, vold i hjemmet og hvad disse gør ved de efterladte. Den giver virkelig stof til eftertanke og minder meget om ”En flænge i himlen”, dog synes jeg at denne er bedre. Den er mere jordnær og elegant i sin udfoldelse af historien.
En Flænge i Himlen af John Green
Et lille tip herfra er, at man ikke skal læse bogens slutning i fuld offentlighed. Jeg lavede fejlen og læste den i toget. Flere gange begyndte min næse at kilde og mine øjne begyndte at klø, fordi følelserne svømmede over. Jeg må have siddet og lavet mange mærkelige ansigtsudtryk for at forhindre tårerne i at få frit løb.