Five feet apart af Mikki Daughtry, Rachael Lippincott og Tobias Laconis

Denne ungdomsbog behandler et meget tungt emne, men er dog skrevet ret ligetil og med et let plot. Hvilket er et kæmpe plus, da der indimellem kommer nogle stykker med infodump omkring medicin, sygedomme og lungetransplantationer. Den bliver dog også ved det overfladiske. Jeg får en masse direkte information om Stella og Will, som jeg desværre ikke får at mærke.

Det øjeblik du tvivler af Sarah Engell

Endnu en vigtig og rå historie fra Sarah Engell.
Jeg var suget fuldstændig ind i denne historie. Den var så nær og realistisk at det til tider var ubehageligt. Sarah Engell, kan bare et eller andet med sproget og realisme for unge. Ens følelser bliver kørt rundt på skaterramperne, det ene øjeblik er du flyvende og euforisk. Det næste øjeblik er du nede og smage grundigt på asfalten.

Hvad ingen ved af Anne Cathrine Bomann

Bogen fik virkelig rykket ved mine fordomme omkring pædofili. Jeg har altid tænkt at hvis nogen var pædofil, så skulle de bures inde på livstid og det kunne kun gå for langsomt. Jeg skriver ikke dette for at glorificere pædofili, på ingen måde. Jeg skriver dette, da jeg har lært at der er nuancer. Denne bog har lært mig, at der sagtens kan gå folk derude, der har forkerte følelser omkring børn. Folk, der er bevidste om det. Folk, der kæmper imod, med alt hvad de har i sig. Folk, der ikke aner, hvordan de kan få hjælp.

Et rige af tåge og vrede af Sarah J. Maas

Happily ever after med PTSD. Jeg har tit gået og leget med tanken om, hvad der sker med hovedpersonerne i fantasybøger, efter at de har været udsat for så store traumer, som mange af dem har. Der er efterhånden udkommet en del bøger, der viser nogle af de problemer og psykiske som fysiske skader de måtte have. Jeg tror dog, at dette er den bedste skildring jeg har læst endnu.

Gå i gang med at taste din søgning herover og tryk enter for at søge. Tryk ESC for at annullere.

Tilbage til toppen