Historien er meget enkel og ligetil, men indeholder stadig masser af spænding og humor. Bogen vil være perfekt til højtlæsning, og jeg ville nyde at være højtlæseren.
Det bedste er at det ikke slutter her, men at bogen er en del af en serie. Selve historien i bogen bliver afsluttet, så ender man ikke med en cliffhanger og er nødt til at bide negle indtil den næste bog udkommer.
Som stjerner på himlen af Jennifer Niven
Jeg er meget glad for at denne bog har krydset min vej. Dette er en bog, der tager meget tunge emner op. Død, selvmord, vold i hjemmet og hvad disse gør ved de efterladte. Den giver virkelig stof til eftertanke og minder meget om ”En flænge i himlen”, dog synes jeg at denne er bedre. Den er mere jordnær og elegant i sin udfoldelse af historien.
Thirteen af Tom Hoyle
Tom Hoyle fortjener stor ros, for at bibeholde Adam og hans venindes 13-årige naivitet hele vejen igennem bogen. Man er ikke i tvivl om at personerne udvikler sig i takt, med de forfærdelige oplevelser de bliver udsat for. De går hele tiden tankerne ”Jeg skal bare hen til mine forældre, så bliver alt godt igen” ”Jeg skal have fat i en voksen” Da det jo er det, en 13-årig uprøvet person i vores tidsalder vil gøre. Der er så mange helte i bøger, hvor man glemmer at de er børn. Sådan er det ikke i Thirteen.
Jeg vil ikke tage det flot – Anne Bredahl
Dette er en rigtig svær anmeldelse for mig at lave, da jeg synes det er en ekstrem vigtig historie at få ud, samtidig blev det desværre til en bog, der for mig bare skulle overstås.
Leoniderne af Nanna Foss
Man kan tydelig mærke at Nanna Foss er en forfatter, der kæler for detaljen. Ikke mange forfatter ville turde have en blind med som en fremtrædende karakter, men Nanna Foss klarer det i fantastisk stil. Jeg var flere gange fascineret af de detaljerede beskrivelser Albans måde at klare hverdagen på.
Helgi Daner af Josefine Ottesen
Bogen henvender sig til begge køn, gamle som unge, da der er masser af krigsscener, sværdkampe og magtspil, som er beskrevet i detaljer – man er ikke i tvivl om mængderne af blod, der bliver udgydt. Samtidig kan man hele tiden følge med i Helgis følelser og tanker bag alt hvad han gør. Han har svært ved at finde sin plads i livet, og dermed også lykken. Der er selvfølgelig også masser af kærlighed i historien, både lykkelig og ulykkelig. En håbløs romantikker som mig måtte flere gange sidde og sukke.
The Watcher in the Shadows af Carlos Ruiz Zafón
Sproget i bogen er flot og dynamisk, og formår at holde historien interessant. Lige fra starten følte jeg mig lullet ind i historien, og kunne lugte de gamle korridorer på godset Cravenmoore, og føle kulden når Irene og Ismael må hoppe i det kolde vand i den underjordiske hule.
Hymnernes Hersker af Kate Constable (bind 1)
Bogen har et nemt og flydende sprog, der på trods af mærkelige navne på personer, byer og lande ligger lige til højrebenet. Den er meget nem at læse, og er interessant hele vejen igennem. Jeg kunne ønske mig, at den satte tempoet lidt ned, det virker som om at den har for travlt.
En Flænge i Himlen af John Green
Et lille tip herfra er, at man ikke skal læse bogens slutning i fuld offentlighed. Jeg lavede fejlen og læste den i toget. Flere gange begyndte min næse at kilde og mine øjne begyndte at klø, fordi følelserne svømmede over. Jeg må have siddet og lavet mange mærkelige ansigtsudtryk for at forhindre tårerne i at få frit løb.
Fordelene ved at være en bænkevarmer af Stephen Chbosky
Jeg må indrømme at mens jeg læste bogen, ventede jeg flere gange på at der skulle ske noget, da den er meget flad i handlingen. Dog var der noget ved den måde bogen var skrevet på der fik mig til at læse videre. Jeg havde hele tiden en mistanke om at der var noget galt med Charlie, og jeg var nødt til at vide hvad det var, og håbede og bad til at det blev afsløret på et tidspunkt.