| Alvilda | 153 sider | Udgivet 4/5-2016 |
[Anmeldereksemplar]
Forlagets beskrivelse
Cornelius knaldede sin store næve mod dørstolpen. “Jeg skal lære dig…” sagde han. “Jeg skal lære dig at tale ordentligt til folk!” Sølvhesten hvinede og hamrede det ene forben i gulvet, så der stod gnister af stenene.
“Du skræmmer hesten,” sagde Kat. “Kom her,” sagde Cornelius med den lave stemme, der betød, at det her var den sidste advarsel. Men Kat rystede på hovedet og knugede om den halmvisk, hun var ved at tørre hoppen med.
“Nej,” sagde hun. “Du kan jo selv komme og hente mig!”
For hun vidste pludselig, med en kildrende fornemmelse af overlegenhed, at hendes stedfar var bange for den sære sølvhest med de gyldne rovdyrøjne…
Den dag, sølvrytteren fra Breda rider ind på gårdspladsen ved Teresas kro, bliver der vendt op og ned på Kats tilværelse. Hun begynder at drømme nye drømme, både gode og onde. Nogle af dem går i opfyldelse
Anmeldelse
Dette var virkelig en tur ned ad mindernes allé. Sølvhesten var i sin tid, den første bog jeg selv købte. Jeg havde tømt sparegrisen, i bogstaveligste forstand, og hældt alle mønterne op på disken hos boghandleren. Han så lidt træt ud, og spurgte om jeg var sikker på at pengene passede. Jeg nikkede, da jeg selv havde talt dem alle 3-4 gange, for at være helt sikker. Han smilede, skannede boge ind og smed alle pengene ned i skuffen uden at tælle dem. Bum, jeg havde nu købt min første bog, for mine egne penge.
Jeg elsker Lene Kaaberbøl, og jeg elsker Katriona Trivalia serien. Kat er en stærk person, der dog skal lærer at nogle gange er svaret altså at man bare skal tie stille.
Bogen er med sit sideomfang på 153 sider, hurtigt læst, men det gør ikke historien dårligere. Det var en så skøn læseoplevelse, og meget sjov at læse den igen, nu med mere voksne øjne. Jeg har læst den flere gang, men sidst jeg læste den, tror jeg har været i mine tidlige teenagerår.
Heste fylder meget i historien, men ikke på en ”Os på rideklubben”-agtig måde. De er der fordi det er en del af kulturen i landet Breda. Heste er det der gør at landet kan hænge sammen. Så bogen kan sagtens læses, selvom man ikke er en ponypige, der lever og ånder for de firbenede dyr.
Bogen er velskrevet og stemningsfuld, jeg sad flere gange og krummede tær når Kat bare ikke kunne tie stille. Men fik også en kildren i brystet af spænding når Kat flyver hen over marken på ryggen af sølvhesten.
Desværre synes jeg at bogens omslag, passer meget dårligt til bogen, da Kat er en stærk og ilter pige, og i hvert fald ikke lyserød og pastelfarvet, jeg synes at det giver et forkert indtryk af bogens handling.
Du skal læse denne bog hvis du…
Elsker en god fantasy. Måske har en lille hestepige gemt i dig. Har læst Vildhekse-serien, men ikke er klar til at læse Skammerens Datter endnu.
