| Tellerup | 541 sider | Udgivet 19/10-2014 |
[Anmeldereksemplar]
Forlaget skriver
Hvornår startede det egentlig?
Med den gamle dame der beskyldte osfor verdens undergang?
Med drømmen om de lysende hænder?
Med kompasset der gav os brandsårene?
Eller længe før?
15-årige Emilie tegner en dreng med turkise øjne og et mystisk prismesmykke. Dagen efter får hun et chok, da drengen starter i hendes klasse.
Før Emilie får set sig om, har hun trekantede ar i håndfladerne, og hendes skolekammerater begynder at kunne uforklarlige ting.
Eller er det bare indbildning?
Grænserne mellem drøm og virkelighed viskes ud, og Emilie prøver desperat at undgå at blive en del af kaosset.
Men snart må hun indse sandheden.
Det er kun et spørgsmål om tid …
LEONIDERNE er første bind i serien SPEKTRUM, hvor venskab, kærlighed og skæbnesvangre valg bindes sammen på tværs af tid.
Anmeldelse
Jeg kan huske i ”Harry Potter og Hemmelighedernes Kammer” fortæller Ron, Harry at man ikke bare må åbne bøger, man ikke kender (i dette tilfælde Romeos dagbog), nogle bøger kan være forbandende, så man er dømt til at sidde med næsen i den og aldrig kunne slippe den igen.
Ron må have snakket om Leoniderne, for nøj, hvor kunne jeg ikke slippe den. Jeg havde ikke lyst til at lægge den fra mig, jeg tog mig selv i at overveje, bare at blive siddende i bussen på vej til arbejde, så jeg kunne køre hjem igen, for så behøvede jeg jo ikke at stoppe med at læse den. Kan I se, det er forbandelsen.
På trods af de 541 sider, er bogen hurtig spist. Sproget er så enkelt og spændende at teksten læser sig selv. Jeg kan nemt se den som en højtlæsningsbog.
Gruppen man følger i bogen er en dybt mærkelig sammensætning. Det er med til at gøre bogen interessant. Selvom der egentlig ikke sker så forfærdelig meget i den første del af bogen, mister man ikke lysten til at læse videre, netop på grund af det dynamiske persongalleri, den gode humor og samspillet mellem personerne. ”Hvordan reagerer hun på det? ” ”Hvorfor siger han de ting? ” og andre spørgsmål dukker hele tiden op i ens hoved, og tvinger én til at læse videre.
Man kan tydelig mærke at Nanna Foss er en forfatter, der kæler for detaljen. Ikke mange forfatter ville turde have en blind med som en fremtrædende karakter, men Nanna Foss klarer det i fantastisk stil. Jeg var flere gange fascineret af de detaljerede beskrivelser Albans måde at klare hverdagen på.
I forhold til hverdagslivet i historien, var det en fantastisk tur ned ad memory lane, det er utroligt så meget pensum og oplevelser fra 7., 8. og 9. klasse man har glemt og lige bliver mindet om igen. Hvis man altså ser bort fra det overnaturlige.
Bogen er en god blanding af Sci-fi og Fantasy, jeg nød hver en side og vil stærkt anbefale den. Jeg vil i hvert fald stå i kø til når næste bog i serien bliver udgivet.
Jeg faldt pladask for den da jeg fik fingre i den – både cover og bagside tekst – og blev så positivt overrasket – den holder hele vejen igennem og er en af de ungdomsbøger jeg anbefaler til mine elever !
Det kan jeg godt forstå at du gør. Den er også virkelig gennemarbejdet. Nu udkommer 2’eren også snart. Glæder mig meget til at få fingre i den. 🙂