Sjælesøgerne af Thomas Stordal

| Superlux | 200 sider | Udgivet 3. februar 2020 |



*Sponsoreret*
Anmeldereksemplar fra forfatteren.

Forlaget skriver
Marc går i 8.klasse og er kommet i dårligt selskab blandt ældre drenge. Marc skal stjæle cigaretter til dem og begå indbrud på skolen. Melanie, Marcs lillesøster, prøver at hjælpe sin storebror. Under en flugt fra de store drenge gemmer de sig i en affaldscontainer. Pludselig befinder de sig i en anden verden og de kan ikke komme tilbage.

Anmeldelse
Jeg havde egentlig okay forventninger til denne bog. Desværre levede den overhovedet ikke op til dem.
Helt grundlæggende virker det som om, at forfatteren har fået slået et alt for stort brød op. Udover en masse andre frustrationer, som jeg vil komme ind på senere, sad jeg med en meget uforløst følelse, da jeg vendte sidste side i bogen. Jeg har som læser ikke fået indfriet nogle af de plotlinjer, der er blevet lagt ud. Nogle af plotlinjerne aner jeg ikke hvorfor er der. Eksempelvis vender vi hele tiden tilbage til vores verden, hvor Marcs “venner” stadig planlægger indbruddet på skolen. De kommer dog ikke videre (igen uforløst plotlinje). Hvorfor skal jeg vide det?

Synsvinklen i bogen skifter hele tiden, og jeg var meget ofte i tvivl om, hvem der var fortælleren i det jeg var ved at læse. Det er utrolig forvirrende og ødelægger rigtig meget af forståelsen af historien. Jeg synes heller ikke at det særlig tit at synsvinklerne var retfærdiggjort. Mange af dem bidrog ikke med noget særligt til historien.
Generelt er sproget heller ikke det bedste. Det er rigtig meget Tell og ikke særligt meget Show. Når der endelig er Show, bliver det udpenslet bagefter.
Jeg følte overhovedet ikke, at jeg kom ind under huden på karaktererne, da jeg aldrig rigtig forstod deres motivationer for deres handlinger. Jeg fik bare at vide at nu var de sure, væmmet eller overraskede.

Derudover er der også flere ærgerlige stave- og tegnsætningsfejl. Flere gange blev jeg forvirret over dialogen, fordi der ikke var sat de afsluttende anførselstegn. Umiddelbart kunne manuskriptet godt have trængt til endnu en grundig gang manuspleje og opstramning inden udgivelse.

Ved den røde streg skulle der have været et anførselstegn.

Det blev desværre ikke helt den læseoplevelse jeg havde regnet med, men det er jo sådan gamet er med bøger.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

Relaterede indlæg

Gå i gang med at taste din søgning herover og tryk enter for at søge. Tryk ESC for at annullere.

Tilbage til toppen