Jeg har en tilståelse, jeg har det rigtig svært med hele John Green – bølgen. Det har jeg i det hele taget med bøger, der bliver hyped for meget. Eksempelvis var jeg sen til at komme i gang med Harry Potter. Lige meget hvor man så hen, så var der Harry Potter, lige meget hvem man snakkede med blev samtalen drejet ind på Harry Potter. Men jeg anede ikke hvad det handlede om andet end en dreng, der skulle på troldmandsskole. Jeg forstod ikke ”the fuss” og jeg turde ikke gå i gang med bøgerne, da jeg var bange for at blive skuffet. Så var det at min onde, onde, ONDE mor insisterede på at læse ”Harry Potter og de vises sten” højt for mig og min søster. Pling og så var jeg solgt, og har nu genlæst bøgerne, og set filmene mange gange efterfølgende.
Det var så en hel masse om Harry Potter og ikke John Green. Det jeg egentlig prøver at sige er, at jeg har det lidt på samme måde med John Green som jeg havde det med Harry Potter. Jeg tør ikke rigtig kaste mig ud i John Green-universet. Jeg er så bange for at blive skuffet, og ærgerlig over eventuelt ikke at kunne lide hans forfatterskab. Dog har jeg læst ”En Flænge i Himlen”, og jo, den var god, men den var ikke fantastisk. Hvordan mon jeg så vil have det med hans andre bøger?
Dog tror jeg at jeg allerede har fået mig et lille Pling i forhold til John Green. For i går var jeg inde og se en særfremvisning, som forlaget Rosinante og Co. havde sat op af ”Paper Towns” en film baseret på en John Green bog af samme navn. Jeg blev inviteret af forlaget og takkede pænt ja. Jeg måtte jo lige se hvad ham John Green ellers kunne.
Det var et hyggeligt lille set-up. Vi var 8 i alt, heriblandt bloggerne fra Mizzepii og Læsehesten, som jeg mødte for første gang.
Vi fik hver især en goodie-bag (se billede nedenfor) og lidt at drikke samt andre godter, inden vi blev vist ind i en lille intim biograf, hvor vi skulle se ”Paper Towns”.
Jeg må indrømme, jeg er solgt. Nøj jeg grinede meget under filmen. Selv flere timer efter på vej hjem i bussen kom jeg til at udstøde et grin, ja folk kiggede og jeg lod som om nogen havde skrevet en sjov sms. Det er en fantastisk film, der egentlig ikke handler om meget, men som alligevel giver én en masse at tænke over bagefter og en masse gode grin med på vejen. Den har rumsteret i mit baghoved hele aften, og jeg regner med at den bliver ved med det fremover. Jeg tror måske at jeg er parat til at udforske John Greens forfatterskab noget mere. Måske er der noget om hypen?
Til sidst vil jeg bare sige tak til Rosinante og co. for at invitere mig med. Det var en dejlig oplevelse.
Jeg elskede TFIOS, men Looking for Alaska og Paper Towns har jeg det ret tamt med. De var temmelig flade oplevelser for mig. Det samme var Let It Snow, hvis vi tæller den med… Jeg regner ikke med at skulle se Paper Towns lige foreløbig, men nu må vi jo se. Det gør jeg ikke, fordi TFIOS var meget tæt på bogens handling og var jo ret god, så hvis Paper Towns er lige så tæt på dén bog, så vil jeg nok komme til at kede mig.
Underligt, hvordan noget hype er ok, mens andet ikke er. Jeg er såååå træt af Red Queen og Anna and the French Kiss der er allevegne, mens andre bøger der også er super hypede, dem synes jeg bare gør mig nysgerrige 😀
Ja det vil jeg give dig helt ret i. Man sætter lidt selv nogle labels på bøgerne, og nogle gange uden at vide særlig meget om det. Jeg er træt af “Alt det lys vi ikke ser” men dybest set ved jeg ikke noget om den. Men jeg kunne ikke vente med at få fat på “Divergent”
Jeg kan godt nikke genkende til dit indlæg, jeg var selv ret lang som med John Greens bøger, pga af alt det omtale han har med sine bøger. Nu har jeg læst op til flere af han bøger, og set begge hans film, og jeg har lidt bladene følser omkring ham. Jeg er nu ret vild med Paper Towns både som bog og film, og kan kun give dig ret i at den var super sjov, og det er bogen forresten bogen 🙂
Det var sjovt at møde dig, og jeg glæder mig til vi ses til bloggertræffet 🙂