| Vildskud og Vindfrikadeller | 255 sider | Udgivet 26/3-2020|
Forlaget skriver
”Hvor kommer vandet fra? Hvor kommer børnene fra? Det er det, det hele drejer sig om, ikke? Det Store Intet? Bah! Jeg siger dig, der er noget udenfor, som vi ikke må vide noget om. Det er ikke farlige tanker, det er sandt.” Herthalies hjerte sprang et slag over. Hun forsøgte at ligge musestille. Hvis hun holdt øjnene lukket, ville det forsvinde, alt dette skræmmende. Når hun åbnede øjnene, ville Ravan være, som han plejede og ikke sidde der og udbrede sig om kætterske ideer. Hun ville råbe, at han skulle tie. Hun ville ikke høre det – men på én eller anden måde kunne hun ikke lade være at lytte. Ravan tav længe. Havde han opgivet at sige mere, fordi hun ikke svarede? TROLDKVINDENS HITTEBØRN er første del i trilogien “Sangen i vinden”.
Anmeldelse
Helt på bunden kan jeg ret godt lide noget af grundidéen til denne bog. Det er et virkelig interessant univers og samfundssystem, der er opbygget. Det er anderledes og ikke noget jeg har set før. Jeg er sikker på, at der har været en masse gode tanker i processen med at skrive denne bog. Desværre falder det lidt til jorden, da meget af universet virker indforstået.
I starten af bogen, befinder vi os i et land, som ikke kender til regn, ikke må tale eller sågar drømme om regn. Det er bare nogle af de regler, der er i samfundet. Når man laver en worldbuilding omkring fraværet af noget så fundamentalt som regn, så skal det være knivskarpt. Jeg sad desværre med en masse spørgsmål om, hvordan samfundet fungerede og det forstyrrede min læsning enormt. Jeg var nødt til hele tiden at efterredigere de billederne jeg lavede i hovedet.
Samfundet er ekstremt klasseopdelt, hvilket er en god grobund for fede konflikter, hvilket der også kommer. Eksempelvis bliver vores hovedperson, ret tidligt i bogen, degraderet til en lavere grad, hvilket selvfølgelig giver hende nogle nye problemer og tanker om tilværelsen. Det er det, der er grobunden for at plottet begynder at rulle, alligevel er der ca. 100 sider senere stadig ikke rigtig sket noget vildt. Det har været en masse små hændelser, men det har været enormt svært for mig at sortere i, hvad der er og ikke vigtigt at have med videre. For min skyld kunne man godt have fjernet omkring 50 af de første 130 sider og stadig have en spændende og god historie.
Rent sprogligt er der også nogle stavefejl rundt omkring samt nogle sproglige bøffer. Et eksempel kan være at vores hovedperson på et tidspunkt får et glimt af noget, der derefter bliver detaljeret beskrevet på den efterfølgende side. Dette er også et eksempel på en af de mentale efterredigeringer jeg nævnte tidligere.
Jeg har været i dialog med forfatteren, som forklarer at serien er skrevet som én roman, der er delt i tre bøger. Hun mener derfor, at jeg derfor ikke har fået det hele med, da jeg kun har læst en tredjedel, af den samlede roman. Jeg har valgt ikke at læse de resterende bøger, da jeg, som I kan læse i min anmeldelse, ikke brød mig om bog et i serien. Jeg er af den overbevisning, at en bog, også selvom den er en del af en serie, skal kunne stå nogenlunde selvstændigt.
