Udød af Ruben Greis

| Calibat | 368 sider | Udgivet 21/10-2020 |

[Anmeldereksemplar]




Forlaget skriver
En snerren fik ham til at snurre rundt og hæve stegepanden i begge hænder.Trods kløften i sit ansigt havde sikkerhedsvagten rejst sig og gik til angreb. “Fuck dig!” snerrede Tom tilbage og hamrede af al kraft bunden af stegepanden mod zombiens pande. Han mærkede noget give efter. Slukøret så han fra den groggy, men endnu rørige modstander til det nu bøjede håndtag i sine hænder. “Øh … fuck mig’” Tom kylede det forkrøblede våben i zombiens ansigt og fiskede efter et nyt i bæltet, men den kom allerede mod ham igen.

Splejsen Tom har ikke noget kørende for sig; hverken i high school, blandt vennerne eller hjemme. Og hans nye sommerferiejob som rengøringsassistent på et forskningsinstitut er ingen undtagelse.
Da en dødbringende virus slipper løs på arbejdspladsen, ser han dog en mulighed for at blive dagens mand. De smittede minder nemlig påfaldende meget om zombierne, han kender fra film og spil. Men hvor langt hen ad vejen holder ligheden og hvad sker der, når ligheden holder op?


Anmeldelse
AD! Hvor er den klam og sjov og helt afsindigt nice.
Jeg har aldrig være særlig meget til zombier, splat og hjerner på den måde. Men denne bog lød virkelig interessant, så den fik lov til at tage min litterære zombie mødom (har man sådan en?). Jeg blev langt fra skuffet. Det er længe siden at jeg har grinet så meget. Det var så slemt at jeg var lige ved at inhalere og kløjes i min maske midt i H-togets stillekupé. Der er sådan en fed humor, den er spot-on og meget virkelighedsnær. Især de akavede teenagerfølelser. Jeg kan lide det!

Karaktererne er super velskrevne. Nej, det er ikke et dybt litterært værk med en masse mellem linjerne, men i forhold til målgruppen, synes jeg at karaktererne står knivskarpt. Jeg kan nemt se dem for mig. Jeg har haft dyb sympati for Tom, samt flere gange haft lyst til at smadre Jack et ret så tydeligt blåt øje. Jeg elskede virkelig karakteren Paquita. Hun var den der ramte mig mest. Ruben Greis gør brug af få og enkelte virkemidler, der bare fungerer. Der sker også masser af udvikling hos de vigtige, hvilket jeg er meget glad for, da de ved første præsentation, godt kunne virke lidt karikeret, men den tanke blev hurtigt gjort til skamme.

Bogen har masser af action, som i MASSER af action. Der er blod, splat og hjernemasse udover det hele. Bogstaveligt talt. Det er utroligt så mange kreative måder zombier kan dø på. Til tider må jeg dog sige at det gik lidt i vejen for plottes udvikling, som ved nogle af de store slagteorgier gik næsten i stå. Det er så også de eneste tidspunkter, hvor jeg har kedet mig lidt i læsningen. Ironisk nok, da der var masser af smæk på. Det er dog også et af de eneste kritikpunkter jeg har i forhold til denne bog.

Spændingen var dog helt i top. Min opmærksomhed var for det meste holdt godt fat af bogstaverne, der fløj henover siderne. Sproget er dejligt let og det samme er plottet, som stadig har masser af dybde. Alt i alt en rigtig positiv læseoplevelse.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Relaterede indlæg

Gå i gang med at taste din søgning herover og tryk enter for at søge. Tryk ESC for at annullere.

Tilbage til toppen