Heksens kald af Mette Sejrbo

| Candied Crime | 465 sider | Udgivet 13/6-2015 |
[Anmeldereksemplar]

4kron

Forlagets Beskrivelse
Mytologisk fantasy for voksne. Emilie vil helst være helt almindelig. Men mystiske ting sker omkring hendes atten års fødselsdag, og snart bliver hun hvirvlet ind i en overnaturlig verden, som er skjult for alle andre. Emilie bliver tvunget ud i at vælge, om hun vil fortsætte sit hverdagsliv, eller om hun vil følge kaldet som vølve – i kamp mod ondskab og mørke kræfter.


Anmeldelse
Jeg har altid fundet naturmagi, naturens balance og vølve sejd enormt interessant, så jeg var ikke et sekund i tvivl om at jeg skulle læse denne bog da jeg opdagede den, det kom heller jeg ikke til at fortryde. Hvor er det bare en god og velskreven bog. Man er ikke i tvivl om at forfatteren har lagt et kæmpe stykke arbejde bag bogen og har tænkt hver en detalje igennem, det hele går bare op i en større helhed. Hun er en smart-writer, der gemmer spor i teksten, som ikke giver mening, men pludselig passer det hele sammen, og jeg sad tilbage med en skøn forløsende følelse, dog hungrende efter den næste bog.

Bogen har dog nogle sekvenser, hvor den kan være tung. Eksempelvis bliver alle 24 runer i runealfabetet gennemgået, samt at man får meget at vide omkring vølvekræfterne. Man skal derfor have en vis interesse, for at det ikke bliver alt for kedeligt, selvom det er meget relevant for historien. Heldigvis mener jeg at det var enormt interessant, jeg slugte det råt, og venter efterhånden mere på mit vølvekald end mit brev til Hogwarts.

Heksens kald skaber et meget troværdigt univers man bare bliver opslugt af. Personerne er troværdige, og jeg elsker den måde skrivestilen skifter alt efter hvilken person man følger. Man var ikke i tvivl om det er Emilie eller en vampyr man følger, også selvom man kun er få ord inde i kapitlet. Meget velskrevet.
Det fedeste er nok at bogen er så faktuel, at man kan google de fleste ting efterfølgende, både i forhold til sejd, runer og de steder bogen udspiller sig.

Bagerst i bogen finder min en ordforklaring på nogle af de oldnordiske ord du kan støde på igennem historien. De bliver selvfølgelig forklaret undervejs, men man kan jo blive i tvivl om hvad en sejdhjal var, og så kan man altså slå det op, samt få lidt ekstra viden omkring det. Jeg savnede dog runealfabetet sat op, ligeså ordforklaringen, så man også kunne se runernes udseende samt hvad de står for og hedder.

Jeg vil anbefale denne bog til voksne, der elsker fantasy, men som er træt af at hovedpersonen ikke er mere end 13-16 år.

Note: Efter at Mette Sejrbo har læst min anmeldelse, har hun valgt at tage kritikken til sig, og tilføjet en oversigt over runerne til bogens appendix, som man vil kunne se i den kommende paperback, samt i det efterfølgende e-bøger.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Relaterede indlæg

Gå i gang med at taste din søgning herover og tryk enter for at søge. Tryk ESC for at annullere.

Tilbage til toppen