| Ulven og Uglen | 393 sider | Udgivet 28/7-2015 |
[Anmeldereksemplar]
Forlagets beskrivelse
Destan Tolvarssøn er arving til tronen, og når hans far dør, er det ham der skal herske over Sikanias mørke folk. Men det vil Destan ikke – og desuden er der mange år til at hersker Tolvar dør. Celina er også arving til en trone. Hun er lysets datter, og når hendes far en gang er væk, skal hun herske over Sikanias lyse folk. Selvom Sikania er et rige, er de to folk aldrig i berøring med hinanden: De har delt døgnet mellem sig, og sådan har det været mange generationer tilbage. Derfor er det heller ikke meningen at Destan og Celina nogensinde skal møde hinanden. Men det kommer de til. Hersker Tolvar har udtænkt en plan som skal sikre hans folk evigt mørke, og Destan skal hjælpe ham med at få det til at ske.
Mørkets søn er første bind i en serie på tre og handler om mødet mellem lys og mørke, og hvad man er villig til at gøre for kærlighed.
Mørkets søn er forfatternes debutroman.
Anmeldelse
Som det allerførste i denne anmeldelse, vil jeg gerne udtrykke min beundring over forsiden. Den er bare så fortryllende, og lover et fedt eventyr for den der åbner bogen, og lader sig drage ind af den.
Når man først er kommet i gang med bogen, så holder forsiden hvad den lover. Historien kommer lidt sløv fra start, og jeg havde meget svært ved at finde sympati for hovedpersonen Destan, som rent ud sagt er en nar af rang. Det virker som om, at det er meget vigtigt for forfatterne at få udpenslet Destans forhold, til sin far, eller mangel på samme, hvilket måske bliver gjort lidt for grundigt.
Historien bliver dog mere og mere dragende, og det gik hurtigere og hurtigere med at få vendt siderne.
Jeg var især vild med karakterudviklingerne, de er enormt raffinerede og troværdige. Det gjorde historien helt unik, og rigtig god for de lidt ældre YA-læsere, da karaktererne dermed langt fra bliver flade og stereotype. Det virker også som om at forfatterne, har gennemgået en masse klichéer, og derefter bare forkastet dem. Jeg elsker det.
Desværre irriterede sproget mig en smule. Der var ofte nogle spring i tiden, hvor jeg blev forvirret over, hvordan vi var kommet over til det, eller hvad der lige skete. Eksempelvis er der en scene, hvor der står en pige i døren ind til Destans værelse, hvor det skifter over til at de ligger i Destans seng, og han aer hende på ryggen. Der er ingen overgang til det, så det hele sker meget brat. Det kunne også ske at der blev skiftet fokus midt i et afsnit uden varsel. Her kunne det være rart med et linjeskift, så det blev tydeliggjort at der blev skiftet fortæller.
Det er blevet meget populært med skiftende fortællere, hvilket også kræver meget af forfatterne, da man skal holde tungen lige i munden. Jeg synes dog at det overordnet bliver klaret fint i Mørkets Søn. Det sidste skal bare lige pudses af, så det bliver helt skarpt.
Alt i alt, synes jeg at det var en fantastisk læseoplevelse, med en meget åben slutning. Jeg glæder mig meget til at læse den næste bog i serien, for jeg skal og må vide hvad der sker med mørkets og lysets folk.
Det synes jeg helt klart at du skal gøre. 🙂 Den er en rigtig god oplevelse. 🙂