Vi var løgnere af E. Lockhart

| Rosinante og Co. | 228 sider | Udgivet 29/5-2015 |
[Anmeldereksemplar]
4kron

Forlagets beskrivelse
Det er beretningen om Cadence og hendes familie, som hver sommer mødes på deres private ø, Beechwood Island. De tre ældste fætre og kusiner og vennen Gat driver rundt på øen, spiller tennis og bader og en sommer forelsker Cadence sig vildt og inderligt i Cat. Tilsyneladende er alt idyl, men under overfladen gnaver ormene: Hvem er favoritten til at arve familiens smuldrende formue? Hvem er den mest populære datter?

Den sommer Cadence fylder 18, vender hun tilbage til øen, men noget er anderledes. Hun har været ude for en ulykke, men husker ingenting. Alle omkring hende er så stille. Og hvorfor har bedstefar bygget et helt nyt hus?

Anmeldelse
Jeg har forsøgt at gå i gang med denne bog flere gange, men jeg har bare ikke lige været i rette sindelag til den, og har måtte opgive. Indtil nu, og nøj hvor er jeg glad for at jeg fik den læst. Bogen har virkelig fået plantet sig dybt i mig. Handlingen er så godt skruet sammen, med en masse ledetråde, der hele tiden gav en et kig bag forhænget. Jeg følte hele tiden, at nu må man da have gættet, hvad der er sket, og hvorfor alting er anderledes, men nej, det har man ikke. Det var så irriterende uforløsende, at jeg bare måtte læse videre, og bare måtte kende sandheden. Det var skønt.

Når man går i gang med denne bog, skal man være forberedt på at E. Lockhart har en speciel og kunstnerisk måde at skrive på. Dette var særligt grunden til, at jeg havde svært med at komme i gang med den. Jeg har haft alt for mange ting i hovedet, og har derfor ikke mentalt kunne rumme det sprog, der bruges i bogen. Men jo længere du kommer i bogen, jo lettere bliver den at læse. Det oplevede jeg i hvert fald.

Det skal dog ikke afskrække en fra at læse bogen. Den er en rigtig god læseoplevelse, og jeg tror kun den bliver bedre af at blive læst flere gange, så man kan udforske alle handlingshjørnerne i historien, og opdage detaljer man overså ved første læsning, fordi man var så uvidende.

Jeg vil anbefale bogen til unge og voksne læsere, der elsker smukke tekster, som forbliver og rumsterer i dit baghoved længe efter, at du har vendt den sidste side.

0 tanker om “Vi var løgnere af E. Lockhart

  1. Det er en virkelig fin bog! Jeg skal helt sikkert også læse den igen på et tidspunkt, på trods af at jeg første gang hurtigt regnede plottet ud..

    1. Det var sku godt gået. 🙂 Ja jeg regner også stærkt med at den skal læses igen. Jeg regnede intet ud, men jeg prøvede så heller ikke, jeg fulgte egentlig bare med. 🙂

Skriv et svar til Malene H Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Relaterede indlæg

Gå i gang med at taste din søgning herover og tryk enter for at søge. Tryk ESC for at annullere.

Tilbage til toppen