Vand til elefanterne af Sara Gruen

Billede| Bazar | 355 sider | 1/1-2008 |

5kron

Fortidens minder
På et ukendt plejehjem sidder en gammel gnaven mand, og klager, ligesom de andre beboere, over tilværelsen.
Men, da et cirkus kommer til byen, begynder hans minder fra ungdommen, at komme op til overfladen. Han husker, hvordan han den skæbnesvangre dag, hvor hans forældre døde, forlod sit nuværende liv, og ved et tilfælde havnede på et cirkustog, ejet af det middelmådige cirkus Benzini brødrende.

Hierarki, kærlighed og savsmuld
Jacob, som vores hovedperson hedder, bliver hurtigt kastet ind i en verden, der udefra ser fantastisk ud, men bag facaden er et minefelt, bestående af hierarki, regler og påvirket af den store depression.
Det bliver ikke nemmere for Jacob, da han hovedkulds forelsker sig i cirkussets store stjerne, den smukke Marlena, der desværre er gift med den lunefulde domptør August.

Sara Gruen har ramt plet
”Vand til Elefanterne” er Sara Gruens første danskudgivet roman og blev udgivet i 2008. Den tog hurtigt læserne med storm, og fandt nemt vej til det store lærred.
Jeg var som læser imponeret over Sara Gruens detaljerede beskrivelser af datidens kamp for overlevelse.
Man kunne tydelig mærke, at der havde ligget en grundig research bag ordene.

Dufte og følelser
Hver gang jeg åbnede bogen, mærkede jeg et sug i brystet og befandt mig pludselig midt i manegen, jeg kunne mærke August vrede, arbejdernes frygt og Jakobs hjertesorger på egen krop og sjæl. Jeg jublede, når det gik godt, og smed næsten bogen væk, når det blev alt for uretfærdigt.
Man får, som læser, en kæmpe øjenåbner, om hvordan livet på cirkusset var andet end bare savsmuld og glimmer.
Sara Gruen formår at holde sproget på et let læseligt plan, og siderne vender sig nærmest af sig selv.

0 tanker om “Vand til elefanterne af Sara Gruen

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Relaterede indlæg

Gå i gang med at taste din søgning herover og tryk enter for at søge. Tryk ESC for at annullere.

Tilbage til toppen