| Ordlaboratoriet | 28 sider | Udgivet 5/11-2016 |
[Anmeldereksemplar]
Forlagets beskrivelse
Delphine Marchand er en ung skuespillerinde med stor succes på teatret, som er kæreste med den noget ældre teaterdirektør, Karsten. Sammen nyder de stor succes, med en forestilling der kører for udsolgte huse. Alligevel er Delphines humør trist denne december, over udsigten til at skulle fejre jul alene. Karsten er begyndt at opføre sig mærkelig fjernt, og familien har planlagt en juleferie til Thailand. Det ser ud som om Delphine skal sidde alene i lejligheden på Amager og fejre jul.
Smagen af succes er ikke så sød, når kærligheden føles som om den forsvinder mellem hænderne, og der står ivrige kvinder i kulissen, og venter på at slå kløerne i hendes elskede. Kan hun få forholdet tilbage på sporet igen? Delphine sætter sig for at finde ud af hvorfor Karsten er så fjern pludselig i denne søde, romantiske julenovelle.
Sig ikke at du elsker mig er en romantisk og sød julenovelle, om den usikkerhed der kan ramme et parforhold. Sneen daler, kærligheden sættes på prøve i julelysenes gyldne skær i denne historie, som er perfekt til dig som elsker at læse bøger af Danielle Steel, Nora Roberts eller Nicholas Sparks.
Anmeldelse
Dette er lidt udenfor hvad jeg plejer at læse. Dermed ikke sagt, at jeg ikke nyder et lille afbræk fra alle dragerne og sværddragende helte.
Sig ikke at du elsker mig er en kort historie, som var dejlig overskuelig at læse midt i alt nyt arbejde, ny hest ny tilværelses stresset jeg har haft siden jeg startede mit nye job i december.
Sproget i historien er nemt og ligetil, hvilket gør historien enkelt og flydende. Hver person i bogen er stærkt skildret, så man er ikke i tvivl om hvem der siger hvad. Eksempelvis er Delphines søster meget udadvendt og humorisktisk, hvilket bliver afspejlet i hver en sætning hun siger. Det er enormt fedt at sidde som læser og ikke føle at alle karaktererne flyder sammen til en.
Samtidig får Anja også virkelig stemningen til at løfte sig fra bogstaverne. Jeg kunne virkelig lugte og føle den lune, krydrede julestemning, som dog blev lidt beskæmmet af Delphines dårlige humør.
Det var supersjovt at komme en tur ned gennem memorie lane, da jeg har boet i det område, hvor hele historien finder sted, det var enormt godt beskrevet, og jeg var ikke i tvivl om hvorhenne i København vi befandt os.
Jeg synes dog at historien kørte lidt i ring, og slutningen var ikke lige mig. Jeg vil ikke afsløre den, men jeg var en smule skuffet over, hvordan den endte.
Du skal læse denne bog hvis du er til romance, lige har brug for en lille kort historie og har brug for at komme i julestemning.
0 tanker om “Sig ikke at du elsker mig af Anja Christensen”