Au Pair af Kim Fupz Aakeson og Sanne Munk Jensen

Denne bog er et lille fint vindue ind til en verden, jeg altid har været lidt nysgerrig på. Både det med at være i selskab med nogen, hvor penge har en helt anden “værdi” end jeg selv er vant til. Men også en verden som au pair. Tænk sig at skulle bo hos fremmede mennesker og komme helt ind i deres privatliv, men samtidig skulle agere som om, man ikke bemærker noget, for at være respektfuld og professionel. Hele den atmosfære og usikkerhed får forfatterne skildret på fornemmeste vis.

Drømmefangeren af Anna Knakkergaard

gerne ville sove. Jeg har selv været i et forløb med hypnoterapi i forbindelse med noget eksamensangst, hvilket virkelig gav pote. Derfor fandt jeg også denne form for børnehypnosebog spændende.
Overordnet synes jeg faktisk at det er lykkes meget godt, da der kommer noget historie, som bliver bundet op på hypnoseteknisk oplæsning uden at det bliver for langsommeligt. Plottet i bogen er simpelt og med et sødt plottwist, man som voksen måske har regnet ud for længst, men som kan give noget wow-effekt hos børnene.

Større end os af Christina Bonde

Jeg var fint underholdt. Det er let læsning og det var skønt at dykke ned i julestemningen og kærligheden og bare lade historien komme til mig. Jeg kunne især godt lide Carolines personlighed. Hun hviler, på trods af sine traumer, meget i sig selv. Sekvenserne med angstanfaldende vil jeg mene er det der er bedst beskrevet. Forvirringen og kroppens reaktion er on point og noget af det der fik det til at rykke sig lidt i maven på mig.

Five feet apart af Mikki Daughtry, Rachael Lippincott og Tobias Laconis

Denne ungdomsbog behandler et meget tungt emne, men er dog skrevet ret ligetil og med et let plot. Hvilket er et kæmpe plus, da der indimellem kommer nogle stykker med infodump omkring medicin, sygedomme og lungetransplantationer. Den bliver dog også ved det overfladiske. Jeg får en masse direkte information om Stella og Will, som jeg desværre ikke får at mærke.

Den stjålne sten af Josefine Ottesen

Historien er meget enkel og ligetil, men indeholder stadig masser af spænding og humor. Bogen vil være perfekt til højtlæsning, og jeg ville nyde at være højtlæseren.
Det bedste er at det ikke slutter her, men at bogen er en del af en serie. Selve historien i bogen bliver afsluttet, så ender man ikke med en cliffhanger og er nødt til at bide negle indtil den næste bog udkommer.

Thirteen af Tom Hoyle

Tom Hoyle fortjener stor ros, for at bibeholde Adam og hans venindes 13-årige naivitet hele vejen igennem bogen. Man er ikke i tvivl om at personerne udvikler sig i takt, med de forfærdelige oplevelser de bliver udsat for. De går hele tiden tankerne ”Jeg skal bare hen til mine forældre, så bliver alt godt igen” ”Jeg skal have fat i en voksen” Da det jo er det, en 13-årig uprøvet person i vores tidsalder vil gøre. Der er så mange helte i bøger, hvor man glemmer at de er børn. Sådan er det ikke i Thirteen.

Gå i gang med at taste din søgning herover og tryk enter for at søge. Tryk ESC for at annullere.

Tilbage til toppen