Novellesamlinger er altid svære at anmelde og de får ofte en “midt i mellem”-anmeldelse, især når der er flere forskellige forfattere med ind over. Men det synes jeg ikke helt er tilfældet med denne novellesamling. Der er nemlig lige præcis det, en samling over de noveller, som bogen består af. Selvom det er forskellige historier af forskellige forfattere med forskellige temaer, så gør det at det hele foregår til den samme fest i den samme bygning at der er en vis samhørighed i novellerne.
Au Pair af Kim Fupz Aakeson og Sanne Munk Jensen
Denne bog er et lille fint vindue ind til en verden, jeg altid har været lidt nysgerrig på. Både det med at være i selskab med nogen, hvor penge har en helt anden “værdi” end jeg selv er vant til. Men også en verden som au pair. Tænk sig at skulle bo hos fremmede mennesker og komme helt ind i deres privatliv, men samtidig skulle agere som om, man ikke bemærker noget, for at være respektfuld og professionel. Hele den atmosfære og usikkerhed får forfatterne skildret på fornemmeste vis.