| Gyldendal | 262 sider | Udgivet 20/1-2022 |
[Anmeldereksemplar]
Forlaget skriver
“Au pair” af Kim Fupz Aakeson og Sanne Munk Jensen handler om den unge pige Irene, hvis liv tager en drejning, da hun bliver au pair for en velhavende familie i Hellerup og flytter fra Ribe. Irene er ovenud lykkelig for sit nye job og kan slet ikke fatte, at hun nu vil få betaling for at bo i et stort hus med bil, lækkert køkken og en smuk familie. Det er jo alt, hvad hun har drømt om!
Drømmen har dog en bagside, og i Kim Fupz Aakeson og Sanne Munk Jensens roman “Au pair” vil det snart gå op for Irene, at hendes nye tilværelse kan koste hende dyrt. Måske au pair-jobbet ikke er den eneste drejning, Irene vil se i sit liv. Hun har nemlig en skæbnessvanger beslutning i vente.
Kim Fupz Aakeson og Sanne Munk Jensen har med “Au pair” skabt en velskrevet og spændende ungdomsroman, der ser nærmere på temaer som venskab, identitet og sociale vilkår. Bogen henvender sig primært til unge fra 14 år, der bedst vil kunne forstå Irenes situation og dilemmaer.
Anmeldelse
Bogens kapitler er opdelt i nutidskapitler hvor en du-fortæller, fortæller historien som vi læser. Du-kapitlerne er spredt ud over hele bogen, men fungerer også som en start og en slutning. Det er først til sidst, at vi får at vide, hvem det er historien bliver fortalt til. Du-kapitlerne fungerer faktisk ret godt, da man som læser sidder og gætter undervejs som Irenes relationer udvikler sig i bogen. Det var kun det allersidste kapitel, der glippede for mig.
Denne bog er et lille fint vindue ind til en verden, jeg altid har været lidt nysgerrig på. Både det med at være i selskab med nogen, hvor penge har en helt anden “værdi” end jeg selv er vant til. Men også en verden som au pair. Tænk sig at skulle bo hos fremmede mennesker og komme helt ind i deres privatliv, men samtidig skulle agere som om, man ikke bemærker noget, for at være respektfuld og professionel. Hele den atmosfære og usikkerhed får forfatterne skildret på fornemmeste vis. Jeg følte især hvordan hovedpersonen Irene hele tiden er nødt til at gøre op med sig selv om hun skal blande sig eller sige fra når hendes værtsfamilie går over hendes grænser, eller hvor mange passive aggressive eller usagte kommentarer, der florerer mellem de dyre designermøbler.
Desværre var det næsten også det eneste, jeg tydeligt kunne mærke i bogen. Jeg havde nemlig ikke rigtig en oplevelse af at Irene eller mange af de andre karakterer kom helt ind under huden på mig. Der var ligesom en distance og jeg følte mig lidt udenfor i stedet for at blive inviteret helt ind i fortællingen. Dette gjorde også at det allersidste kapitel for mig føltes lidt søgt. Der var ikke lagt nok i ovnen til den slutning og for mig føltes det mere som en flueben til at få nogle flere mærkater på bogen end en sløjfe på en rød tråd.
Sproget i bogen er et lidt finurligt og nøgternt sprog, især i starten hvor Irene er meget i tvivl om, hvad hun mon har rodet sig ud i ved at sige ja til at komme ind i en så intim del af en familie. Det understreger virkelig akavetheden der opstår mellem to mennesker, der ikke helt ved, hvad de skal sige til hinanden.
Som I nok kan læse, har denne bog været en lidt blandet oplevelse for mig, hvilket gør det afsindigt svært at give den en karakter, derfor falder den også på en god midter, men til den mere positive side.
