Nye udgivelser i November

Efteråret har for alvor fået fat. Jeg har nu to gange opdaget rim på græsset foran min dør, og jeg har hevet min flotte uldjakke frem. Dynejakken kommer først frem når det for alvor bliver koldt.
Vi har for nyligt sat vores ure, så det bliver tidligere mørkt. Hvilket bare er endnu en god undskyldning for at krybe sammen under et tæppe med en god bog.
I November kan man komme til bogfolkets forjættede land. Nemlig Bogforum. Jeg vil selv deltage både lørdag og søndag. Lørdag, står jeg i Arnold Buscks stand, og søndag er jeg helt på egen hånd. November betyder også en kæmpe bunke af nye udgivelser. Her er et lille udsnit af dem.

I skal ikke tage datoerne alt for højtidligt, da de kan blive rykket.
Jeg lister udelukkende udgivelser, der udkommer i fysisk form, så nogle af bøgerne kan være udkommet som e-bog før den fysiske bog.
Forlagsbeskrivelser af bøger, der er en del af serier, kan indeholde spoilers om de tidligere bøger i serien.

Kronen – Kiera Cass
kronen
Udgivelse: 4/11-2016
Serie: The Selection
Nr: 5
Forlag: Tellerup

Forlagets beskrivelse:
Ulykkerne regner ned over Illéas kongehus.
Prinsen forsvinder uden varsel,
dronningen bliver alvorligt syg
og kongen træder midlertidigt tilbage
for at være ved sin hustrus side.
Pludselig står den uerfarne Eadlyn alene
med ansvaret for at styre et helt land,
hvor folket anser hende for at være uegnet.

Samtidig er hun midt i Udvælgelsen
af sin gemal, så arbejdspresset er enormt.
Nu er det vigtigere end nogensinde før
at hun gennemfører Udvælgelsen,
så hun ikke fjerner sig mere fra sit folk
end hun allerede har gjort.

Men hvem af de seks udvalgte
vil være den rette for hendes folk?
Og hvem vil være den rette for hende?

Kronen er femte bind i en serie om venskab,
kærlighed, rivalisering og et samfund bygget på
forbud og klasseskel.

Hjerte i vente – Camilla Wandahl
hjerte-i-vente_358997
Udgivelse: 4/11-2016
Serie: –
Nr: –
Forlag: Høst og Søn
Forlagets beskrivelse

Hjerte rimer på smerte på anderledes vis i den populære forfatter Camilla Wandahls debutroman fra 2009: Her følger læseren 14-årige Gry, der er spændt ud mellem angsten for en hjertesyg lillesøster og sin første store forelskelse.

Gry kan ikke fortælle nogen om sin angst, for ingen vil forstå hende. Det fortæller i hvert fald Den Gule, der ser på hende fra spejlet med sine pisgule vinger. Men så bliver 19-årige Andreas vikar på billedskolen, og Gry begynder at åbne op. Men er der overhovedet plads til kærlighed, hvis ens hjerte allerede er fyldt til bristepunktet med bekymring?

Hjerte i vente fortæller om det mest heftige forår i 14-årige Grys liv. Om hvordan det føles, når ens familie er i venteposition, mens livet udadtil fortsætter som altid. Om veninder, skole og kærester. Og om hvor umulig kærlighed kan føles.

Sjælens bibliotek – Ransom Riggs
froeken-peregrines-saelsomme-boern-3-sjaelenes-bibliotek_356428.jpg
Udgivelse: 11/11-2016
Serie: Frøken Peregrines hjem for sælsomme børn
Nr: 3
Forlag: Gyldendal

Forlaget skriver
I tredje og sidste bind i den fantastiske fortælling om frøken Peregrines sælsomme børn, undslipper Jacob, Emma og den talende hund Addison, som de eneste, de onde gejster. Sammen rejser de fra nutidens London tilbage til den victorianske tid for at redde Frøken Peregrine og deres venner og bekæmpe gejsterne, der vil stjæle sælsomme kræfter fra Sjælenes bibliotek.

Vi andre bor her bare – Patrick Ness
Udgivelse: 10/11-2016
Serie: –
Nr: –
Forlag: Gyldendal
Forlagets beskrivelse

“Vi andre bor her bare”. En ungdomsroman af Patrick Ness, forfatteren bag de anmelderroste bøger “Monster” og “Mere end det”.

HVAD NU HVIS DU IKKE ER DEN UDVALGTE

Altså den, som skal bekæmpe zombierne eller de sjælespisende spøgelser eller den nye ting med de blå lys – hvad pokker det så end er for noget?

Hvad nu, hvis du er ligesom Mikey? Som bare gerne vil bestå sin eksamen, gå til gallafesten med sine venner og måske endelig tage sig sammen til at invitere Henna ud – altså hvis ikke nogen finder på at sprænge skolen i luften. Igen. Nogle gange er der større problemer end denne uges udgave af Jordens undergang. Og nogle gange bliver du nødt til at finde det ekstraordinære i dit helt ordinære liv.

Også selvom din bedste ven bliver tilbedt af pumaer.

Cinder – Marissa Meyer
cinder_347942.jpg
Udgivelse: 04/11-2016
Serie: Lunar Krøniken
Nr: 1
Forlag: Høst og Søn

Forlaget skriver
Cinder er en storslået fantasy genfortælling af Askepot, sat i en original verden fyldt med androids, fremmede planeter og en helt speciel prins. Det er en fortælling om at være anderledes, at finde sig selv og gøre hvad der skal til, for at kunne leve lykkeligt til sine dages ende.

Selv i fremtiden, begynder historien med Der var engang …

Cinder er det første ud af fire bind i serien Lunar Chronicles.

På kant med livet – Jennifer Niven
paa-kant-med-livet_346720
Udgivelse: 03/11-2016
Serie: –
Nr: –
Forlag: Alvilda
Forlaget skriver 

17-årige Libby kæmper med sin fortid som ”USA’s tykkeste teenager”. Men hun har tabt sig og er mere end klar til at kaste sig ud i alt, hvad livet har at byde på: high school, venner og kærester. Alligevel har folk omkring hende svært ved at se, hvem der egentlig gemmer sig bag de mange kilo.

Jack er cool og sjov. Men i virkeligheden dækker den smarte facade over en ulykkelig hemmelighed: Jack kan ikke genkende ansigter – selv hans egne brødre er fremmede for ham. Så selv om alle tror, at de kender ham, kender han ingen. Og ingen får lov at komme tæt på ham.

Ikke før han møder Libby i en gruppe hos skolepsykologen. Lidt efter lidt finder de ud af at lægge deres vrede og sårede følelser til side og i stedet se – virkelig se – den chance for kærlighed, som ligger lige foran dem.

Jennifer Niven leverer en skarp og berusende kærlighedsfortælling om at finde den, som vil elske en, når man er allermest sig selv.

Varulvens forbandelse – Mette Sejrbo
Varulven.jpeg
Udgivelse: 10/11-2016
Serie: Ulfhedin-sagaen
Nr: 2
Forlag: Candied Crime
Forlagets beskrivelse
Emilie må sande, at hendes værste frygt er blevet til virkelighed, præcis som Thursrunen spåede. Vølverne kastes ud i en dramatisk jagt på den mand, hun lukkede ind i sit hjerte. Men kan Emilie gøre, hvad kaldet kræver af hende? Kan hun dræbe ham, når de står ansigt til ansigt?

Imens kæmper Jonas en indædt kamp om sin egen krop. Ulven lokker med et ukompliceret liv uden smerte og skyldfølelse, mens hans menneskelige side nægter at glemme kvinden, han elsker. Vred og desperat følger han et spor, der måske kan ophæve forbandelsen og sætte hans familie fri.

Men ikke alt er sort og hvidt, og mens vølvernes jagt på varulvene spidser til, sniger den mørke sig tættere på sin udvalgte pige end nogensinde før.

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Relaterede indlæg

Gå i gang med at taste din søgning herover og tryk enter for at søge. Tryk ESC for at annullere.

Tilbage til toppen