Bogslottets kælder #1 – Mette Sejrbo

Den ligner cykelrummet i kælderen under min farmor og farfars lejlighed. Her lugter hyggeligt af solvarmet støv, fugt og alle de ting der er gemt væk i de aflåste kælderrum, som hver lejlighed råder over. De er linet op dør om dør hele vejen ned af en lang dårlig oplyst gang af beton. Der er lige præcis uhyggeligt nok til man er nødt til at spurte gennem gangen, som er tre opgange lang. Somme tider kan man også svagt lugte skyllemiddel nede fra vaskerummet, helt nede i den anden ende. Det er den nye med bamsen på. Den blå. Min yndlingsduft dengang, for min mor brugte den, så mit tøj emmede af “dugfrisk”.

Vi gemte os her i cykelrummet, når vi legede “Alle ud af dåse” som børn, indtil den gnavne visevært jagede os. Vi brugte rummet som teenagere når vi i smug skulle dele en Grøn Look, som en af os havde stjålet fra vores forældre, indtil den gnavne visevært smed os ud.

Den samme lugt, det vil bringe mig tilbage til barndommen, som på trods af fattig-firserne var en skøn tid at vokse op i. Jeg boede i et socialt boligbyggeri. Alle kendte hinanden og kom hinanden ved, og vi unger rendte altid ude lige så snart vi kunne slippe afsted.

Vi kunne godt bruge at blive mindet om de værdier i dag. Der mangler solidaritet og næstekærlighed.

Jeg ved at der er et hav af bøger. Jeg ville nok endelig tage mig tid til at sætte mig ned med Harry Potter. Jeg har aldrig fået dem læst, det ærgerligt mig, for det er jo et fantastisk univers. Måske skulle jeg tvangsindlægge mine børn til højtlæsning af den – to fluer med ét smæk. Der er for meget spil og YouTube-videoer efterhånden. Jeg er også slem til det. Det er en ommer.

Det gør redigeringen af den sidste bog i triologien, som hedder Ulfhedin-sagaen, hvoraf Heksens kald, og Varulvens forbandelse allerede er  udgivet. Den er et mix af nordisk mytologi, indoeuropæiske folklore, og hvad der sker hvis nu alle myterne var sande, og en stakkels ung kvinde skal konfronteres med alle disse væsener.

Mine børn tager resten af tiden. De gennemgår begge lidt problemer i skolen, så jeg er der ekstra meget for dem. Det er vigtigt man er der for sine børn, de er en slags mennesker, men også 1/3 monster. Den skal lige have hjælp til at afreagere på de rigtige tidspunkter, så ender ungerne nok med at blive rigtige mennesker. Bekymringerne for dem, har jeg hørt, aldrig forsvinder.

Fantastik. Jeg har forsøgt med krimi og kærlighedsroman, men der mangler lige det ekstra element af det overnaturlige. Gys, fantasy og sci-fi er meget mere mig.

Ud over jeg redigerer Vampyrens pagt, så læser jeg i en gammel fagbog der ganske simpelt hedder – Vikingen. Det er et samarbejde af arkæologer og specialister i vikingetiden, som har skrevet den. Jeg skal bruge den til at researche håndværk, klima og boformer til et manus jeg arbejder på. Det bliver forhåbentlig til en selvstændig bog i Ulfhedin-sagaens univers, som handler om Tordis, der nedkaldte forbandelsen. Tiden er ca. år 670, så ikke helt vikingetid, og heller ikke helt germansk jernalder. Den foregår i Sverige i en snæver periode som de kalder Vendeltiden. Der er ikke meget materiale om den tid, typisk mig at gøre opgaven umulig, men det er så spændende at dykke ned i verdenshistorien, og det er det som er drivkraften bag mine bøger – at jeg kan “studere” og videreformidle hvad jeg lærer.