Varulvens forbandelse af Mette Sejrbo

| Candied Crime | 470 sider | Udgivet 25/11-2016 |
4kron

Forlagets beskrivelse
Emilie må sande, at hendes værste frygt er blevet til virkelighed, præcis som Thursrunen spåede. Vølverne kastes ud i en dramatisk jagt på den mand, hun lukkede ind i sit hjerte. Men kan Emilie gøre, hvad kaldet kræver af hende? Kan hun dræbe ham, når de står ansigt til ansigt?
Imens kæmper Jonas en indædt kamp om sin egen krop. Ulven lokker med et ukompliceret liv uden smerte og skyldfølelse, mens hans menneskelige side nægter at glemme kvinden, han elsker. Vred og desperat følger han et spor, der måske kan ophæve forbandelsen og sætte hans familie fri.
Men ikke alt er sort og hvidt, og mens vølvernes jagt på varulvene spidser til, sniger den mørke sig tættere på sin udvalgte pige end nogensinde før.

Anmeldelse
Åh hvor har det dog været nervepirrende spændende at vente på denne bog. Når man så går i gang med den er den nervepirrende spændende hele vejen igennem, og nu må jeg bare sidde og hungre efter den næste. Mette Sejrbo er utrolig dygtig og virkelig nørdet. Det er ufatteligt så meget viden der ligger bag sådan en bog. Hvem finder på at stykker fra Shakespeare skal gennemanalyseres og bruges som skjulte opskrifter?

Filmen knækkede desværre lidt for mig ind i mellem. I første omgang findes der bare ikke dårlig sex i de bøger. Alt er fantastisk, vildere og hårdere, hvilket virker unaturligt i forhold til at Emilie først lige har mistet sin mødom i forrige bog. Jeg forstår at hun oplever nogle forfærdelige ting, og har brug for afløb, men ind i mellem bliver det for urealistisk.
I den første bog beundrede jeg skarpheden i karaktererne og adskillensen. Den er der stadig i stor stil, desværre kikser den ved vampyrerne. Herren og Kasper minder for meget om hinanden. Hvilket er ærgerligt, og ødelægger for mig det hierarki der skulle være mellem dem.

Jeg læste denne bog mens jeg var i Bale mountains i Etiopien, mens jeg lå og læste om varulveforvandlinger gik et kobbel ulve i gang med at hyle lige ude foran mit vindue, det var så surrealistisk, og fik virkelig sat stemningen.
Jeg elskede at komme helt ind under huden på Jonas og få mere at vide om hvad han kommer fra. Masser af levende beskrivelser af kropssprog og fede hundeanalogier. Jeg elskede det stærke familiesammenhold, der lider under store hemmeligheder.

Det var en virkelig spændende bog, jeg åd mig igennem. Jeg ser frem til at næste bog ”Vampyrens Pagt” udkommer.

Du skal læse denne bog hvis…
Du har læst ”Heksens kald”, du er til voksens fantasy, og når jeg siger voksen, så mener jeg det.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Relaterede indlæg

Gå i gang med at taste din søgning herover og tryk enter for at søge. Tryk ESC for at annullere.

Tilbage til toppen