Rent Blod af Sidsel Sander Mittet

| Facet | 332 sider | Udgivet 7/4-2015 |

4kron

Forlagets beskrivelse:
På skoleøen Raudra undervises krigerlærlingen Korau og visdomslærlingen Eshri i Morikas idealer for fred og tolerance. Deres fremtid ligger fast. Men i det skjulte arbejder stærke kræfter på at vende tilbage til tidligere tiders adelsvælde. Snart befinder Eshri, Korau og deres venner sig midt i en kamp for et samfund, de altid har taget for givet.   Spørgsmålet er imidlertid om samfundet overhovedet er værd at kæmpe for?   Eshri og Korau opdager snart, at intet er, som de troede…

Anmeldelse:
Det har været noget af en rutsjebanetur for mig at læse denne bog. Jeg synes at historien er vildt godt og spændende. Sidsel Sander Mittet formår at hive tidsløse emner og tabuer, som racehad og homofobi, med ind i en helt anden verden. En verden hvor klaner, sværdkamp og skjaldesang er hverdag. Historien berører emner som heltemod, venskab, sammenhold og fordomme, og gør det på en meget realistisk måde. Man bliver ikke stopfodret af helte, der vinder alle sine kampe med kun få skader. Ret ofte er det faktisk tæt på at gå rigtig galt. Det holder læseren på stikkerne igennem hele bogen, da intet er som man forventer.
Når det så er sagt var der desværre nogle rigtig ærgerlige fejl i bogen, eksempelvis et ribben, der var helet, og pludselig ikke var det alligevel. Jeg fandt det forvirrende og ødelagde flowet i læsningen. Jeg fik indtrykket af, at der blev prøvet for meget i forhold til formuleringerne, det kunne få teksten til at virke lidt overfladisk. Dette var også med til at bogen tog mig i vis rum tid at komme igennem. Hvilket ærgre mig. Dermed ikke sagt at jeg ikke glæder mig til at komme videre med den næste bog i serien. Jeg glæder mig til at komme noget mere ind i vennegruppens liv, få svar på alle mine spørgsmål og få et dybere indblik i Morikas historie.

Du skal læse denne bog hvis du elsker fantasy, og er interesseret i barske emner som racehad, homofobi mm.

0 tanker om “Rent Blod af Sidsel Sander Mittet

  1. Hvor spøjst med det helede ribben – det lagde jeg slet ikke mærke til, da jeg læste bogen. Jeg havde så til gengæld også hammer travlt med at sluge den råt, så det er måske derfor. 😛
    Jeg glæder mig nu til at høre, hvad du synes om de næste bøger i trilogien!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Relaterede indlæg

Gå i gang med at taste din søgning herover og tryk enter for at søge. Tryk ESC for at annullere.

Tilbage til toppen