Jeg finder denne bog meget realistisk, og jeg synes personernes reaktioner er meget virkelighedstro, uden det slør af romantisering, der ofte ligger sig hen over Sick-litt genren.
Jeg havde igennem hele bogen ingen anelse om hvor den bar hen ad. Den kunne gå i alle retninger, og min hjerne kværnede derudaf mens jeg vendte siderne. Fed oplevelse.
En Flænge i Himlen af John Green
Et lille tip herfra er, at man ikke skal læse bogens slutning i fuld offentlighed. Jeg lavede fejlen og læste den i toget. Flere gange begyndte min næse at kilde og mine øjne begyndte at klø, fordi følelserne svømmede over. Jeg må have siddet og lavet mange mærkelige ansigtsudtryk for at forhindre tårerne i at få frit løb.
Fordelene ved at være en bænkevarmer af Stephen Chbosky
Jeg må indrømme at mens jeg læste bogen, ventede jeg flere gange på at der skulle ske noget, da den er meget flad i handlingen. Dog var der noget ved den måde bogen var skrevet på der fik mig til at læse videre. Jeg havde hele tiden en mistanke om at der var noget galt med Charlie, og jeg var nødt til at vide hvad det var, og håbede og bad til at det blev afsløret på et tidspunkt.
Forbanede yngel af Anne-Cathrine Riebnitzsky
Man bliver som læser trukket ind i et univers af usikkerhed og unfairness. Hvor de små glæder betyder alt. Bogen beskriver oplevelser og følelser så godt, at man selv føler vreden og harmen på Lisas vegne. Man sidder og skærer tænder over forældrenes opførsel, og hvordan denne må give de stakkels børn både psykiske og fysiske ar for livet.
Vand til elefanterne af Sara Gruen
Hver gang jeg åbnede bogen, mærkede jeg et sug i brystet og befandt mig pludselig midt i manegen, jeg kunne mærke August vrede, arbejdernes frygt og Jakobs hjertesorger på egen krop og sjæl. Jeg jublede, når det gik godt, og smed næsten bogen væk, når det blev alt for uretfærdigt.