En dygtig havfrue af Sanne Munk Jensen

Denne bog gør ondt. Ondt på den allerbedste måde litteratur kan. Den ramte virkelig mit lille skilsmissebarnehjerte. Stephanies forældre er skilt og selvom bogens tema drejer sig om havfruesvømning, så handler den også om den ubehagelige virkelighed, hvor skilte forældres følelser går ud over barnet, der sidder fast i midten. Stephanie bliver brugt som en brik i forældrenes kamp mod hinanden. Noget som hun i sin meget unge alder selvfølgelig ikke kan håndtere.

Større end os af Christina Bonde

Jeg var fint underholdt. Det er let læsning og det var skønt at dykke ned i julestemningen og kærligheden og bare lade historien komme til mig. Jeg kunne især godt lide Carolines personlighed. Hun hviler, på trods af sine traumer, meget i sig selv. Sekvenserne med angstanfaldende vil jeg mene er det der er bedst beskrevet. Forvirringen og kroppens reaktion er on point og noget af det der fik det til at rykke sig lidt i maven på mig.

Five feet apart af Mikki Daughtry, Rachael Lippincott og Tobias Laconis

Denne ungdomsbog behandler et meget tungt emne, men er dog skrevet ret ligetil og med et let plot. Hvilket er et kæmpe plus, da der indimellem kommer nogle stykker med infodump omkring medicin, sygedomme og lungetransplantationer. Den bliver dog også ved det overfladiske. Jeg får en masse direkte information om Stella og Will, som jeg desværre ikke får at mærke.

Hvad ingen ved af Anne Cathrine Bomann

Bogen fik virkelig rykket ved mine fordomme omkring pædofili. Jeg har altid tænkt at hvis nogen var pædofil, så skulle de bures inde på livstid og det kunne kun gå for langsomt. Jeg skriver ikke dette for at glorificere pædofili, på ingen måde. Jeg skriver dette, da jeg har lært at der er nuancer. Denne bog har lært mig, at der sagtens kan gå folk derude, der har forkerte følelser omkring børn. Folk, der er bevidste om det. Folk, der kæmper imod, med alt hvad de har i sig. Folk, der ikke aner, hvordan de kan få hjælp.

Vi var løgnere af E. Lockhart

Når man går i gang med denne bog, skal man være forberedt på at E. Lockhart har en speciel og kunstnerisk måde at skrive på. Dette var særligt grunden til, at jeg havde svært med at komme i gang med den. Jeg har haft alt for mange ting i hovedet, og har derfor ikke mentalt kunne rumme det sprog, der bruges i bogen. Men jo længere du kommer i bogen, jo lettere bliver den at læse. Det oplevede jeg i hvert fald.

Gå i gang med at taste din søgning herover og tryk enter for at søge. Tryk ESC for at annullere.

Tilbage til toppen