Ursiderne af Nanna Foss

| Tellerup | 540 sider | 16/9-2017 |
[Anmeldereksemplar]

5kron

Forlagets beskrivelse
Jeg døde da jeg var ti år.
Var det ikke for drengen med de grå øjne, havde det været min eneste død.
Men jeg fik en ny chance dengang.
En chance jeg ikke har tænkt mig at spilde.

16-årige Nasrin møder den dreng som reddede hendes liv da hun var lille.
Han kan bare ikke huske hende, og han er ikke blevet ældre i de syv år der er gået.
Desuden var han ikke blind. Men hun er helt sikker:
Det er den samme person.

Drengens venner er mistroiske over for Nasrin.
De snakker om uhyggelige skyggevæsner og om tidsrejser. Nasrin vil ikke blandes ind i deres mærkelige projekt. Men hun ønsker desperat at forhindre noget i fortiden. Én bestemt ting.
Og måske kan det rent faktisk lykkes.
Hvis hun tænker sig om.
Hvis hun tager de rette beslutninger.

Spørgsmålet er om man kan ændre noget
som allerede er sket. Det vil hun snart finde ud af.
Det er kun et spørgsmål om tid …

Anmeldelse
Det har virkelig været svært at få lavet denne anmeldelse. Ursiderne har virkelig givet mig en omgang bogtømremænd af værste rang. Hver gang jeg har været gået i gang med en anden bog, har en lille irriterende stemme inde i mit hoved siddet og sagt ”Det er ikke en Spektrum-bog”. Det er altså frustrerende som bogblogger.
Selve historien var en kæmpe rejse, af den helt gode slags. Jeg kom igennem hele følelsesspektret. Nanna Foss er kæmpe perfektionist, og det skinner tydeligt ud gennem siderne på bogen. Bogen er nok en af de mest grusomme og stryger direkte til tops, som den bedste Spektrumbog, selvom den ikke indeholder nøgefortidsteenagere, som den forrige. Man får svar på rigtig mange af de spørgsmål man har siddet med i så lang tid (lang tid Nanna!!) og ventet på at få svar på. Dog står man stadig tilbage med en hel masse ubesvarede spørgsmål, da der er kommet flere til.
Jeg måtte ofte lægge bogen ned en kort øjeblik for lige at fordøje hvad der var sket, og få trådene til at passe sammen.
Til sidst skal Nanna have en kæmpe skideballe for slutningen af bogen. Hvad filan er det for en måde at afsluttet en bog på? Jeg skal have fat på den næste og det kan kun gå for langsomt, jeg må vide hvad der sker.

Du skal læse denne bog hvis…
Der er ikke noget hvis. Få fingrene i den, og barrikader dig selv i et læsehjørne, for du kommer ikke fri før du har læst den færdig. Den indeholder stærkt vanedannende magi.

Spektrum #1- Leoniderne
Spektrum #2 – Geminiderne

Andre bloggers anmeldelse af bogen
Sus’ Bogblog
Xenias Bogblog
Bechsbooks

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Relaterede indlæg

Gå i gang med at taste din søgning herover og tryk enter for at søge. Tryk ESC for at annullere.

Tilbage til toppen