| Politikens forlag | 288 og 320 sider | Udgivet 10/6-2021 |
Forlagets beskrivelse
Heartstopper er en kærlighedshistorie. En historie om den første store, forvirrende og altopslugende kærlighed. Men det er også historien om at stå ved den, man er, og lære at elske sig selv.
Det er grafiske romaner, der respektfuldt behandler emner, der optager de unge – fortalt af en troværdig forfatter, der er i tæt dialog med sine læsere. Her er det tilfældigvis ikke dreng møder pige, men dreng møder dreng – og følelserne af utilstrækkelighed, tvivl, forvirring og forelskelse er jo universelle. Nick og Charlie går på samme skole, men de møder først hinanden, da en lærer placerer dem ved samme bord. De bliver hurtigt venner, og Charlie falder for Nick, selvom han ikke tror, at han har en chance. Men kærligheden har det med selv at finde vej, og Nick er mere interesseret i Charlie, end nogen af dem havde troet …
Anmeldelse
Det sidste halve år har jeg været enormt presset. Semestret på mit studie tog en masse af mit overskud og andre ting tog resten. Min læsning har primært været, at tage en bog starte på den, miste interessen efter få sider og lade den ligge. MEN Heartstopper har været min redning, for jeg havde virkelig brug for, at få læseselvtilliden tilbage og færdiggøre en bog og samtidig læse noget, der var godt. Jeg har ikke før gjort det meget i grafiske romaner, men for satan, hvor skal jeg gøre det noget mere. Jeg elskede alt ved Heartstopper. Den nærværende dialog, den akavede tavshed, de fine små detaljer i tegningerne, der nogle gange sagde mere end taleboblerne. Alt.
Alice Oseman er helt eminent til lynhurtigt at få etableret en karakter. Hun gør brug at bittesmå greb, der gør, at man med det samme har en ret god fornemmelse af, hvad der er for en type karakter, vi har med at gøre. Det er en enormt svær ting, men samtidig også kampvigtigt, når man har så lidt råderum til at fortælle en historie.
Historien i sig selv er ikke en større verdensomvæltning med plottråde, der overrasker og tager uventede drejninger. Det er en simpel og fin kærlighedshistorie uden de store overraskelser. Lige hvad min overvældede hjerne havde brug for. Samtidig er det også en enormt vigtig historie, da den har stor repræsentation af regnbuemiljøet og dette uden at det store fokus ligger på at springe ud som *indsæt seksualitet*.
Ikke at disse historier ikke også skal fortælles, men det virker nogle gange som om, at det er den eneste historie, der er at fortælle, når man fjerner fokus fra det heteronormative.
Alt i alt en historie, der skal fortælles, anbefales og læses. Vi tager den lige en gang til: Læs den!
