Hvad ingen ved af Anne Cathrine Bomann

| Gyldendal | 260 sider | 8/2-2019 |

Forlaget skriver
To brødre i et hus fuld af hemmeligheder
Imse går i 7. klasse på en skole, hvor de fleste enten mobber eller ignorerer ham. Han elsker at se dokumentarfilm og læse bøger om filosofi – en interesse, han deler med sin far, som han savner mere end noget andet. Da Imses lærer tvinger ham til at hjælpe en af pigerne fra klassen med matematikken, begynder alting at ændre sig. Men hvad er prisen for ikke længere at være usynlig?Jonas er Imses halvbror. Han er droppet ud af Teknisk Skole og arbejder nu som træner i den lokale bordtennisklub, hvor han drømmer om at vinde danmarksmesterskabet med klubbens unge talent. Men jo mere tid Jonas bruger med sin elleveårige spiller, jo mere forvirret bliver han over sine følelser for ham, og efterhånden tvinges han til at se sig selv i et nyt, chokerende lys. En fortælling om familie og venskab og om at måtte skjule, hvem man er, skrevet af psykolog og tidligere danmarksmester i bordtennis Anne Cathrine Bomann.

Anmeldelse
Dette her har været en virkelig god og ubehagelig læseoplevelse. Jeg vidste ikke helt, hvad jeg gik ind til da jeg samlede den op og begyndte at læse den. Men det viste sig at være noget af en øjenåbner, der stadig holder mine øjne åbne, efter jeg fik vendt det sidste blad i bogen.
Bogen fik virkelig rykket ved mine fordomme omkring pædofili. Jeg har altid tænkt at hvis nogen var pædofil, så skulle de bures inde på livstid og det kunne kun gå for langsomt. Jeg skriver ikke dette for at glorificere pædofili, på ingen måde. Jeg skriver dette, da jeg har lært at der er nuancer. Denne bog har lært mig, at der sagtens kan gå folk derude, der har forkerte følelser omkring børn. Folk, der er bevidste om det. Folk, der kæmper imod, med alt hvad de har i sig. Folk, der ikke aner, hvordan de kan få hjælp.

Hvad ingen ved har sat utrolig mange tanker igang hos mig. Det er ikke en ungdomsbog, der indeholder en masse drama, kærlighed og quirky personligheder, der kan citere samtlige tyggegummireklamer fra 90’erne. Den er meget ligetil og hverdagsagtig, med et personegalleri, der hver har deres at kæmpe med, som vi alle jo har. Jonas’ kamp er en af de rigtig slemme. Jeg blev meget draget af hans indre kamp. Det var dog Imses historie, der rørte mest ved noget genkendeligt i mig. Det er hans historie, jeg har tænkt mest over efterfølgende. Hans indetrængte vrede og ensomhed. Han er så realistisk skildret, at jeg fik lyst til at hive ham ud af bogen og vise ham at verden godt kunne være anderledes, at der findes folk, der godt kan lide ham, der ikke ville afvise eller glemme ham.
Dette er en historie, jeg også synes er utrolig vigtig at få med. Den giver et indblik i et hverdagsliv, hos en familie hvor folk kæmper og fortier deres problemer for at skåne andre.

Jonas’ historie var også enormt realistisk. Hans følelser for Niklas, som bliver stærkere, mens hans logiske sans og indre kompas forsøger at navigere ham udenom den afgrund, han står på kanten af. Der var en scene i bogen, der var så ubehagelig at jeg var tæt på at lægge bogen fra mig. Scenen skiftede dog heldigvis præcis på det rigtige sted, og jeg kunne ånde lettet op. Dette stillede også krav til mig som læser. Med de valg og kampe som Jonas må tag, var jeg som læser også nødt til hele tiden at tage stilling til de informationer jeg fik gennem Jonas’ øjne. For selv om han flere gange træder over stregen, blev der vækket en sympati i mig. En sympati som jeg ikke altid brød mig om. Kan og må man have sympati med en pædofil? For Jonas er som udgangspunkt en person alle kan lide og som er sine venners ven. Han er nem at kunne lide og føle sympati over for især når man er helt inde i han hoved og ved hvad han kæmper med.

Alt i alt er dette en rigtig god og modig bog, jeg blev hevet med ind i et univers med trykket stemning. Det gik til tider lidt langsomt, hvilket gav mig en følelse af tomgang. Det er mest i starten og i slutningen af bogen, så det er ikke meget. Men det gjorde at jeg havde lidt svært ved at finde ud af, hvor vi var på vej hen, da jeg startede med bogen. Dog vil jeg ikke tøve med at anbefale denne bog, for den skal kendes og den skal læses. Der er altid flere sider af en historie.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

Relaterede indlæg

Gå i gang med at taste din søgning herover og tryk enter for at søge. Tryk ESC for at annullere.

Tilbage til toppen