Novellesamlinger er altid svære at anmelde og de får ofte en “midt i mellem”-anmeldelse, især når der er flere forskellige forfattere med ind over. Men det synes jeg ikke helt er tilfældet med denne novellesamling. Der er nemlig lige præcis det, en samling over de noveller, som bogen består af. Selvom det er forskellige historier af forskellige forfattere med forskellige temaer, så gør det at det hele foregår til den samme fest i den samme bygning at der er en vis samhørighed i novellerne.
En dygtig havfrue af Sanne Munk Jensen
Denne bog gør ondt. Ondt på den allerbedste måde litteratur kan. Den ramte virkelig mit lille skilsmissebarnehjerte. Stephanies forældre er skilt og selvom bogens tema drejer sig om havfruesvømning, så handler den også om den ubehagelige virkelighed, hvor skilte forældres følelser går ud over barnet, der sidder fast i midten. Stephanie bliver brugt som en brik i forældrenes kamp mod hinanden. Noget som hun i sin meget unge alder selvfølgelig ikke kan håndtere.
Pigen og mørkningen af Leigh Bardugo
Pigen og Mørkningen er en typisk fantasyfortælling med den udvalgte, lidt underkuede hovedperson, der viser sig at være mere end blot en forældreløs. Men og dette er et kæmpe “men” dette betyder ikke at denne bog er dårlig og forudsigelig. Langt fra.
Større end os af Christina Bonde
Jeg var fint underholdt. Det er let læsning og det var skønt at dykke ned i julestemningen og kærligheden og bare lade historien komme til mig. Jeg kunne især godt lide Carolines personlighed. Hun hviler, på trods af sine traumer, meget i sig selv. Sekvenserne med angstanfaldende vil jeg mene er det der er bedst beskrevet. Forvirringen og kroppens reaktion er on point og noget af det der fik det til at rykke sig lidt i maven på mig.
Udød af Ruben Greis
AD! Hvor er den klam og sjov og helt afsindigt nice.
Jeg har aldrig være særlig meget til zombier, splat og hjerner på den måde. Men denne bog lød virkelig interessant, så den fik lov til at tage min litterære zombie mødom (har man sådan en?).
Muskler og Magi af Thomas Arnt
Jeg har virkelig grinet over de små 100 ords scener i denne bog. Det er en lille bouillon-terning af plat humor, brud på den fjerde væg og tidsfordriv. Jeg føler mig flere gange taget med bag scenen når fantasykarakterer holder pause eller stopper scenen, fordi forfatteren opfører sig åndssvagt. Det er et dejligt brud på genren.
Der er ikke nogen stor sammenhæng mellem historierne fra side til side. Alligevel er stemningen og rammen hurtigt sat. Det sker særligt ved at Thomas Arnt gør stort brug af stereotyper, som han så også får gjort en del grin med. Skønne små frikvarterer.
Hvad ingen ved af Anne Cathrine Bomann
Bogen fik virkelig rykket ved mine fordomme omkring pædofili. Jeg har altid tænkt at hvis nogen var pædofil, så skulle de bures inde på livstid og det kunne kun gå for langsomt. Jeg skriver ikke dette for at glorificere pædofili, på ingen måde. Jeg skriver dette, da jeg har lært at der er nuancer. Denne bog har lært mig, at der sagtens kan gå folk derude, der har forkerte følelser omkring børn. Folk, der er bevidste om det. Folk, der kæmper imod, med alt hvad de har i sig. Folk, der ikke aner, hvordan de kan få hjælp.