#bucketlist af Saynab Farah Dahir

| Gyldendal | 224 sider | Udgivet d. 23/4-2020 |

Forlaget skriver

Zola er netop færdig med gymnasiet og tør ikke fortælle sine forældre, at hun faktisk ikke har lyst til at starte på universitetet efter sommerferien. Men inden hun starter på det ‘liv efter gymnasiet’, som hun ikke selv har valgt, har hun lavet en bucketlist med 31 udfordringer, som skal gøre hende til en helt anden, mere interessant og initiativrig person. Hver gennemført udfordring skal dokumenteres på en dertil indrettet Instagramprofil.
Første punkt på listen ser sådan her ud:

#1: Kys Flirt med en tilfældig fyr og få hans nummer

Velkommen til en vild, underholdende og romantisk tour de force gennem Zolas sommer!

Anmeldelse

Denne bog er den perfekte sommerlæsning, især for unge mennesker. Den berøre emner som præstationspres, forventninger, identitetdannelse, men en af de vigtigste emner som jeg mener, at denne bog rammer er det krav verden har om at man skal have en passion. Hvorfor er det at vi overalt ser mennesker, der har fundet deres rette hylde eller har droppet alt for at følge deres passion? Det burde være okay at prøve sig frem og lure på min nysgerrighed i stedet for at gå hardcore efter en passion, der måske ikke er der. Personal agenda i know. Saynab formår bare at berøre emnet så fint og uden at det bliver en storslået tale eller moraleprædiken.

Bogens sprog er lækkert, nutidigt og velkomponeret. Det gør at historien virkelig bliver fortalt i sine læseres øjenhøjde og dialogernes umiddelbarhed giver karaktererne ekstra liv. Selve plottet har ikke de store udsving og det er helt perfekt, da det ikke er en historie, der kræver de store forpustende actionscener. Siderne vender sig alligevel af sig selv og man bliver investeret i Zola og hendes fortælling.

Jeg er noget så vild med hovedpersonen Zola og den “rejse” hun er på igennem bogen. Hendes jagt på at blive være en anden, end hun er ramte mig hårdt. Bogen opfylder i den grad et behov, mit yngre jeg havde, da jeg følte mig forkert, anderledes og for nørdet og ikke selv vidste, hvad jeg ville med mit liv. Det er jeg ikke engang sikker på endnu og jeg tror egentlig ikke at jeg nogensinde bliver det. Hvilket også er helt okay.

Der skal også gives en KÆMPE applaus til bogen grafiske udseende. For *indsæt passende bandeord*, hvor er det lækkert. Der er kælet så meget for detaljen. Jeg tror at jeg fik en lille boggasme, da jeg åbnede bogen første gang. Det passer så godt til fortællerstilen og historiens temaer. Jeg er så vild med det. Jeg er vild med de farvede sider. Jeg er vild med instagramopslagene. Det løfter bogen til at nyt level og jeg vil vove og påstå, at det gør bogen langt mere interessant for dens målgruppe.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Relaterede indlæg

Gå i gang med at taste din søgning herover og tryk enter for at søge. Tryk ESC for at annullere.

Tilbage til toppen